Inge fylder 70 år og afslører: »Hvis nogen har lyst til at købe en fantastisk butik, så ...«
»På et tidspunkt, inden for en overskuelig fremtid, bliver butikken sat til salg,« siger 70-årsfødselar om butik, der har 107 år på bagen.
»Kvinder kan ikke være farvehandlere og have egen butik.«
De ord har Inge Abildgaard Pedersen hørt mere end én gang, når sælgere har lagt vejen forbi de butikker, hun har arbejdet i.
Inge Abildgaard Pedersen har dog altid vidst, at udsagnet selvfølgelig er noget vrøvl, og hun modbeviser det da også ved at have ejet Hadsten Farvehandel siden 1987.
26. januar fylder hun 70 år, og der er stadig fuld knald på hende i butikken – men måske ikke så lang tid endnu. Mere om det senere.
Fra Frederikshavn til Hammel
Det var lidt et tilfælde, at Inge Abildgaard Pedersen endte som farvehandler.
Efter at hun som 16-årig havde været på efterskole og et år i huset, gik hun hjemme i et par måneder, før hendes far sagde, at hun skulle have en læreplads.
En plads var ledig i hjembyen Frederikshavn. Inge fik pladsen, og som 19-årig kunne hun kalde sig uddannet farvehandler.
På det tidspunkt havde Inge ingen planer om at skulle være andet end vendelbo, men da hun i 1974 så en ledig stilling i Hammel Farvehandel, slog hun alligevel til. Hun var dog fast besluttet på at vende hjemad, så snart en ledig stilling dukkede op i Vendsyssel. Men noget kom på tværs: kærligheden.
Inge Abildgaard Pedersen mødte nemlig en mand fra Hammel, og hun blev samtidig meget glad for at være i Hammel Farvehandel.
En lang midlertidig løsning
Da chefen, Per Albertsen, i 1983 købte Hadsten Farvehandel, blev det begyndelsen på Inge Abildgaard Pedersens selvstændige rejse – det vidste hun bare ikke dengang, for hun elskede jo at være i Hammel og ville blive dér.
Aftalen blev, at hun ugentligt var to dage i Hadsten og fire dage i Hammel.
»Men der gik jo ikke ret lang tid – et par måneder måske – så var jeg kun i Hadsten,« siger den snarlige fødselar.
Samtidig ville skæbnen, at Inge og hendes mand netop havde solgt deres hus, så de manglede et sted at bo.
»Oven på butikken i Hadsten stod en lejlighed ledig, så der kunne vi flytte ind – midlertidigt selvfølgelig,« siger Inge Abildgaard Pedersen.
Det blev ikke midlertidigt. Parret bor stadig oven på butikken den dag i dag.
Meget mere end maling
Efter kort tid i butikken i Hadsten blev Inge en slags daglig leder, og da hun i 1987 var klar til at eje sin helt egen butik, gik Per Albertsen med til at sælge Hadsten Farvehandel til hende.
Fra da af har Hadsten Farvehandel været en butik i konstant udvikling. Og i dag er butikken så uendeligt meget mere end bare pensler og maling. Faktisk står maling kun for halvdelen af butikkens omsætning i dag.
Allerede i 1988 blev den 90 kvadratmeter store forretning udvidet første gang. Sidenhen er den blevet udvidet yderligere to gange, så den i dag råder over cirka 470 kvadratmeter med alverdens ting: selvfølgelig malergrej, men også håndklæder, sengetøj, badekåber, masser af brugskunst, uendelige mængder hobbysager, og under coronaepidemien kom også garn på hylderne, hvor salget eksploderede.
»Der er mange, som tænker, at det her bare er en farvehandel, men når de så kommer ind, får de lidt et chok. Vores udvalg betyder også, at vores kundegruppe er meget bred: Fra man bliver født, til man dør,« siger Inge Abildgaard Pedersen med et smil.
»Vi har lidt fået et ry for, at vi har alting. Det forpligter også: Vi kan ikke lide at sige nej til kunderne, så vi finder som regel en løsning,« fortsætter farvehandleren, som glæder sig meget over butikkens store udvalg:
»Det betyder, at vi kan lave en flot butik. De butikker, som kun sælger maling, er jo dødssyge.«
Det er dog stadig malingen, der ligger Inge Abildgaard Pedersens hjerte allernærmest:
»Jeg elsker maling, farver og tapet. Og jeg elsker at vejlede kunderne – det er det allerbedste. Jeg kører også gerne ud i folks hjem og vejleder.«
Pensionen lurer
Med 41 års arbejde det samme sted er det oplagt at spørge, om Inge Abildgaard Pedersen aldrig har overvejet at skulle noget andet?
»Aldrig! Jeg er ikke typen, der render fra job til job. Jeg ved, hvad jeg har,« siger hun.
Endnu et spørgsmål presser sig på:
Nu fylder du snart 70 år. Hvor længe bliver du ved at arbejde i butikken?
»Det tænker jeg ikke noget om – ikke endnu,« siger hun.
Alligevel tilføjer hun:
»Men selvfølgelig lurer pensionen da rundt om hjørnet. Jeg kan garantere, at jeg vil anstrenge mig for at få butikken solgt, før jeg går på pension. Så på et tidspunkt, inden for en overskuelig fremtid, bliver butikken sat til salg. Så hvis nogen har mod på og lyst til at købe en fantastisk butik, så er det altså snart. Det kan du godt skrive,« siger hun, da interviewet lakker mod enden:
»Man behøver ikke være uddannet farvehandler, for ekspertisen bliver her jo i form af de tre ansatte – de har været her mellem 10 og 27 år. Det vigtigste er, at man har lysten til butikken.«