Fortsæt til indhold

Indbrud i flere biler på samme p-plads

Der var mandag aften indbrud i tre biler på en p-plads i Brabrand

Krimi
Arkiv

En kvinde kontaktede mandag aften klokken 23.44 politiet, da hun opdagede, at nogen havde knust en rude i hendes bil, der holdt på en p-plads på Louisevej i Brabrand.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En patrulje kørte derfor ud til stedet, og betjentene fandt ud af, at der havde været indbrud i yderligere to biler på samme p-plads. De tre biler havde fået knust en siderude, og handskerummene var gennemrodet.

Østjyllands Politi oplyser, at det mandag aften endnu var uvist, om der var blevet stjålet noget fra bilerne.

jwh