Klokken 03.35 i nat: Fremmed kvinde kun iført morgenkåbe bankede på døren
En sommerhusejer i Rørvig fik uventet natligt besøg.
En 47-årig mand fra Roskilde blevet natten til torsdag klokken 03.35 vækket af, at det bankede på døren til hans sommerhus på Bjørnevej i Rørvig i Odsherred, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Udenfor stod en cirka 70-årig kvinde, som kun var iført bådekåbe og med træsko på fødderne.
Kvinden kunne ikke rigtig oplyse manden, hvordan hun var kommet til Bjørnevej eller i øvrigt huske, hvor hun opholdt sig i området.
Politiet blev alarmeret, og en patrulje kom til stedet og fik kontakt til kvinden, der blev identificeret som en 75-årig kvinde fra København.
Den 75-åriges pårørende blev kontaktet, og familien oplyste, at de selv allerede var i fuld gang med at lede efter den forsvundne kvinde.
Hun blev kort efter afhentet hos den 47-årige mand og bragt retur til familiens opholdssted i Rørvig-området, oplyser politiet.
jn