Fortsæt til indhold

Kvinde sigtet for drab på sin 6-årige søn

En 33-årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør 'in absentia' for manddrab.

Krimi
Arkiv

En 33-årig kvinde er blevet sigtet for drab på hendes 6-årige søn i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi søndag formiddag.

Lørdag kort før klokken 17 modtog politiet en anmeldelse om røg fra kvindens lejlighed på Violvej i Kolding.

Ved brandvæsenet og politiets ankomst blev kvinden og hendes 6-årige søn fundet. Drengen blev kort efter erklæret for død.

Politiet har siden fundet været massivt til stede på adressen.

Kvinden er indlagt på hospitalet i kritisk tilstand som følge af skader fra branden. Hun sigtes for drab på barnet og fremstilles i dag klokken 10 i grundlovsforhør for lukkede døre. På grund af kvindens tilstand vil dette ske ”in absentia”, oplyser politiet, som på nuværende tidspunkt ikke har yderligere oplysninger.

Foto: Local Eyes

jn