Varebiler i Favrskov udsat for tyveri
To varebiler i Favrskov er det seneste døgn blevet udsat for indbrud
Arkiv
Østjyllands Politi har det seneste døgn fået to anmeldelser om varebiler i Favrskov Kommune, der har været udsat for tyveri.
Det oplyser politiet i døgnrapporten.
Tyverierne har fundet sted på Gl. Skanderborgvej i Farre og i Jernbanegade i Thorsø. Ved begge tyverier blev låsen til varebilen brudt op, og der blev stjålet værktøj for en del tusinde kroner, fremgår det af døgnrapporten.
jwh