Fortsæt til indhold

Ungt kærestepar fængslet for drab

Krimi
jn

Et kærestepar er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for i tidsrummet fredag til søndag at have dræbt en 45-årig mandlig bekendt i Aalborg. Det oplyser Nordjyllands Politi på twitter efter et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Der er tale om en 35-årig mand og en 21-årig kvinde med tilknytning til Aalborg. Begge nægter sig skyldige.

Ifølge sigtelsen, som blev læst op i retten inden dommeren valgte at lukke dørene for pressen, fremgik det, at den 45-årige døde på grund af knivstik eller stump vold, skriver nordjyske.dk.