Alvorlig ulykke: 15-årig er i kritisk tilstand
15-årig dreng er i kritisk tilstand fløjet til Aalborg Universitetshospital efter voldsom knallertulykke Pandrup.
En blot 15-årig dreng er blevet alvorligt kvæstet efter solouheld på knallert natten til lørdag ved Pandrup i Nordjylland.
Det skriver Nordjyske, som har talt med vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.
»Den 15-årige kørte sammen med en kammerat ligeledes på knallert i nordøstlig retning ad Lundergaardsvej ind mod Pandrup. Tilsyneladende gasser den 15-årige pludselig op. Og vi kan se på sporene, at de fører ud fra vejen og ind i et område med træer,« siger vagtchefen til Nordjyske.
Anmeldelsen om ulykken kom klokken 1.40 natten til lørdag, og den 15-årige dreng blev i kritisk tilstand fløjet til Aalborg Universitetshospital.
De pårørende er ifølge Nordjyske blevet underrettet om ulykken.