Alvorlig ulykke: Kvinde hastet til hospitalet med helikopter
Ulykke i Sindal i det nordjyske
ddp
En 56-årig kvinde er lørdag morgen blevet hastet til hospitalet i Aalborg med en lægehelikopter.
Det skete efter en voldsom ulykke i et trafikkryds nord for Sindal, oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Ulykken blev anmeldt klokken 06.49, da to biler af endnu ukendte årsager kørte sammen.
Begge biler blev voldsomt skadet, og den 56-årige kvinde måtte på hospitalet, men er ifølge politiet uden for livsfare.
Den 22-årige mand, som var i den anden bil, endte med lettere tilskadekomst og er kørt med ambulancen til sygehuset i Hjørring.
En bilinspektør skal nu undersøge ulykken.