Fortsæt til indhold

Person i kritisk tilstand: Kørt over af S-tog

Krimi
jn

En alvorlig ulykke har tirsdag ramt Nørreport Station, hvor en person ifølge Hovedstadens Beredskab er blevet kørt over af et S-tog ved en perron ved Spor 3.

»Vi er netop mødt med en redningsudrykning på Nørreport Station sammen med politi, læge og ambulance, idet en person er kørt over af et S-tog. Toggangen er stoppet i det relevante spor,« lyder det i en meddelelse på Twitter.

Ulykken skete klokken 14.26, skriver B.T., som efterfølgende har talt med Københavns Politis vagtchef.

Han forklarer, at man har fået personen reddet op, og vedkommende er kørt på skadestuen i kritisk tilstand.