Fortsæt til indhold

Sexkrænker efterlyses: Slog til mod teenagepige ved busstoppested

Krimi
jn

En 17-årig pige blev onsdag eftermiddag udsat for blufærdighedskrænkelse af en mand ved et busstoppested på Farimagsvej i Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Pigen sad ved 15.30-tiden og ventede på bussen, da gerningsmanden kom hen og først tissede på en busk ved siden af busstoppestedet for derefter at stille sig hen med front mod pigen med sit lem ude af bukserne. Til sidst satte han sig ned ved siden af hende, stadig med sin penis fremme.

Da bussen ankom, steg pigen på, mens manden blev siddende.

Han beskrives som: Lys i huden, 40-50 år gammel, 180 til 190 centimeter høj, spinkel af bygning med kort brunt hår. Han var iført T-shirt og cowboybukser.

Kontakt politiet på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger om den efterlyste mand.