Fortsæt til indhold

Voldsomt sammenstød: Bil ender på taget

En bil endte på taget, da den kørte sammen med en anden bil på Helsingørvej i Helsinge søndag morgen.

Krimi
kb

En bil endte på taget, da den kørte sammen med en anden bil på Helsingørvej i Helsinge søndag morgen, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

»Føreren af bilen, der endte på taget, er blevet kørt ind på Rigshospitalets traumecenter. Han var ved bevidsthed og kom selv ud af bilen, men lægen på stedet vurderede, at det var en god idé,«

Føreren af den anden bil er ikke kommet noget særligt til.

Årsagen til ulykken vides endnu ikke.