Fortsæt til indhold

Voldsom brand hos House of Paint i Rønnede

Der er lørdag udbrudt brand i et autolakererfirmaet i Rønnede, og den har spredt sig til taget på kontorbygningen.

Krimi
jwh

Det var kun på grund af travlhed på arbejdet, at Tim Zacho, der ejer House of Paint på Industrivej i Rønnede, lørdag befandt sig i autolakererfirmaet, da der udbrød brand.

Det fortæller han til SN.dk.

»Jeg var taget ind for at arbejde, fordi vi har så mange ordrer, der skal være færdig til på mandag. Lige pludselig kunne jeg lugte røg, og jeg arbejder ellers med maske på,« fortæller Tim Zacho blandt andet til mediet.

Branden udbrød ved middagstid, og Midt- og Sydsjællands Brand & Redning arbejder i øjeblikket på stedet.

Ilden har ifølge SN.dk spredt sig til taget på kontorbygningen.