Fortsæt til indhold

Mand forsvundet på tredje uge: Nu leder dykkere i vandet på havn

Politiet frygter, at manden fra Vejen skal findes i vandet i Esbjerg Havn.

Krimi

Eftersøgningen af en savnet 46-årig mand fra Vejen-området har sendt dykkere på arbejde i Esbjerg Havn.

Efterforskning har vist, at det seneste sted, manden har været, formentlig er på Esbjerg Havn. Derfor frygter politiet, at han kan være endt i vandet i havnen.

Sidste livstegn fra den 46-årige var den 19. juni.

Der er ikke mistanke om, at der er sket noget kriminelt i forbindelse med mandens forsvinden, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.