Fortsæt til indhold

Politibetjent havde fri: Fangede løbehjulstyv ved Aarhus Street Food

En kvindelig betjent fik tilbageholdt en tyv ved Street Food.

Krimi
cko

En kvindelig betjent havde egentlig fri, da hun onsdag klokken 20.15 var ved Aarhus Street Food, men hun endte alligevel med at komme på arbejde.

Hun opdagede nemlig to mænd, som stod med en boltsaks og var i færd med at klippe en wirelås til et el-løbehjul over. Da hun gik hen for at konfrontere mændene, skyndte den ene sig at putte boltsaksen i en pose, og han nåede at stikke af fra stedet.

Den anden, en 37-årig mand, fik hun tilbageholdt, hvorefter hun ringede til sine kolleger på politigården.

De overtog kort efter den 37-årige, der blev sigtet for forsøg på tyveri.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.