Fortsæt til indhold

Gemte stoffer ved gearstangen: Nægtede at kende til dem

18-årig mand er sigtet for overtrædelse af våbenloven og for besiddelse af euforiserende stoffer.

Krimi
cko

Ved en rutinekontrol blev en 18-årig mand standset af en patrulje torsdag klokken 20.04 på Nydamsvej i Aarhus N.

I bilen sad to mænd, og da betjentene fik mistanke til, at der var stoffer i bilen, blev begge visiteret, og bilen blev ransaget.

Gemt i et rum ved gearstangen lå flere salgsposer med hash og skunk og nogle tusinde kroner i kontanter. Den 18-årige fører af bilen erkendte, at det var hans kontanter, men sagde, at han ikke kendte til stofferne. Han blev dog alligevel sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg, og både hash og penge blev beslaglagt, oplyser Østjyllands Politi.

I bunden af bilen lå en kniv, som også blev beslaglagt, og som kostede den 18-årige endnu en sigtelse – denne gang for overtrædelse af knivloven.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.