Fortsæt til indhold

Uopmærksomhed resulterede i frontalt sammenstød i Hadsten

Ung kvinde sigtet efter voldsom ulykke på Skanderborgvej.

Krimi

En 20-årig kvinde blev tirsdag morgen sigtet for at være skyld i et færdselsuheld i Hadsten.

Uheldet skete klokken 9.28 på Skanderborgvej.

Ifølge Østjyllands Politi var den 20-årige kvindelige bilist et kort øjeblik uopmærksom, da en forankørende bremsede op.

I et forsøg på at undvige bremsede hun og kørte lidt til siden, hvor hun ramte ind i en 63-årig mandlig bilist, som kom kørende i modsat retning.

Ingen af parterne kom ifølge politiet umiddelbart alvorligt til skade, men den 20-årige kvinde blev altså sigtet.