Tumult mellem flere personer ved det gamle hovedbibliotek i Aarhus
Politiet måtte onsdag sende en patrulje af sted til Mølleparken, hvor der var opstået tumult mellem flere personer.
jwh
Politiet blev onsdag aften kontaktet, da der var opstået tumult mellem flere personer i Mølleparken i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Kort efter klokken 19 ankom en patrulje derfor til stedet, hvor betjente mødte tre ophidsede personer foran det gamle hovedbibliotek.
Den ene af dem, en 31-årig mand fra Polen, forsøgte at indlade sig i slagsmål med de andre personer og endte derfor med at blive anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser politiet.