Slagsmål på Skanderborg stadion i nat
Tre mænd er sigtet for brud på Ordensbekendtgørelsen. Derudover sigtes en mand for besiddelse af euforiserende stoffer.
Omkring klokken halv to i nat røg tre mænd i totterne på hinanden på Skanderborg Station.
Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Der er tale om en 21-årig med ukendt adresse, en 19-årig fra Hørning og en 23-årig fra Skanderborg.
Alle tre mænd er blevet sigtet for brud på Ordensbekendtgørelsen.
I samme forbindelse visiterer politiet en 19-årig mand på stationen, der også er fra Hørning. De finder 0,71 gram hash på manden og sigter ham for besiddelse af euforiserende stoffer.