Far satte sin datter ind på bagsædet, da bilen blev ramt af en flugtbilist
En flugtbilist kørte i høj fart på Stadion Allé og ramte bildøren og var samtidig tæt på at ramme en 32-årig mand, der var i gang med at sætte sin datter ind på bagsædet.
am
Tirsdag kl. 18.34 skete der er færdselsuheld på Stadion Allé i Aarhus C. En 32-årig mand var i færd med at sætte sin datter ind på bagsædet af sin bil, da en anden bil kom kørende i høj fart og ramte bildøren og var tæt på også at ramme den 32-årige mand.
Føreren af bilen fortsatte herefter fra stedet i retning mod byen. Der skete kun mindre materiel skade som følge af påkørslen, det oplyser Østjyllands Politi.