Fortsæt til indhold

Tre syriske mænd kendt skyldige i voldtægt: Idømt fængsel og udvisning for altid

Krimi
jn

De tre syriske statsborgere på 17, 18 og 19 år, hvoraf to er brødre, er i dag ved Retten i Kolding fundet skyldige i voldtægt under særligt skærpende omstændigheder, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Voldtægten blev begået mod en polsk statsborger i Kolding den 19. januar i år, og det er rettens opfattelse, at den blev begået over adskillige timer i fælles forening mellem de tre tiltalte, som blandt andet anvendte en kniv.

De tre blev idømt 4 år og 6 måneders fængsel, og alle udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandigt.

Den ældste af de tre blev samtidig kendt skyldig i at have optaget dele af voldtægten på video og delt optagelsen med de to andre personer.

Alle tre valgte ifølge politiet at anke dommen til frifindelse.