Fortsæt til indhold

Datter mister sin fars bil: Beslaglagt af politiet efter narkokørsel

En kvindelig narkobilist fik fredag anholdt for narkokørsel i Slagelse. Det betød et farvel til bilen, hun kørte i.

Krimi
jn

Klokken var 13.05, da den 50-årige kvinde fra Korsør blev standset af politiet på Kongelyset i Slagelse.

Politipatruljen valgte at narkoteste kvinden, og det viste sig at være en god idé. Hun var nemlig under indflydelse af både metadon og kokain.

Kvinden blev, ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret.

Desværre tilhørte bilen, som hun kørte i, hendes far. Han blev derfor sigtet for at overlade førerretten til sin datter, og da det var tredje gang, det skete, blev bilen samtidig beslaglagt med henblik på konfiskation.