Hadsten: Bilist kørte ind i truck
jr
Tirsdag klokken 21.23 skete der et færdselsuheld på Hovvej i Hadsten.
Det var et solouheld med en kvindelig bilist, som ramte ind i en truck, der holdt i siden af vejen.
Kvinden kom umiddelbart ikke alvorligt til skade, oplyser politiet i døgnrapporten.
Lokalavisen har været i kontakt med Østjyllands Politi, som i skrivende stund ikke har yderligere oplysninger om færdselsuheldet end den sparsomme beskrivelse i døgnrapporten.
Østjyllands Politi oplyser endvidere i døgnrapporten, at der er anmeldt et indbrud i et privat hjem på Jægervej i Hammel. Det er begået på et tidspunkt mellem lørdag klokken 11.30 og tirsdag klokken 16.