Fortsæt til indhold

Ung mand stukket ned i lejlighed

Søndag aften blev en mand i 20’erne stukket flere gange med en kniv i en lejlighed på Amager i København.

Krimi
af

Søndag aften blev en mand i 20’erne stukket flere gange med en kniv i en lejlighed på Portugalsgade på Amager i København.

Det kunne Jens Skovbjerg, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, fortælle til Ritzau søndag aften.

Ifølge Jens Skovbjerg er manden i stabil tilstand og uden for livsfare.

Der er anholdt tre personer i sagen. To mænd og en kvinde. De er alle sigtet for grov vold.

Ifølge Ekstra Bladet har politiet dog endnu ikke taget stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

- Det vil afhøringer og den øvrige efterforskning vise, lyder det fra Jens Skovbjerg til Ekstra Bladet.

Politiet oplyser desuden, at de anholdte kendte offeret i forvejen.

Motivet er dog endnu uvist.