En person er sendt med ambulance efter uheld mellem bus og motorcykel
Mandag morgen er der sket et færdselsuheld på Frederikssundsvej mellem en bus og en motorcykel.
Mandag morgen er der sket et færdselsuheld på Frederikssundsvej ved Brønshøj Torv i København mellem en bus og en motorcykel.
Begge vognbaner på stedet er i øjeblikket spærret, oplyser Københavns Politi på Twitter.
Hovedstadens Beredskab skriver på Twitter, at en patient er overdraget til ambulancetjenesten.
Redningsfolkene har afsluttet deres del af indsatsen og dermed overdraget skadestedet til politiet.
Opdateres ...