Dement kvinde fra Frederikshavn efterlyses
Nordjyllands Politi har mandag morgen efterlyst en 77-årig kvinde fra Frederikshavn. Kvinden er dement og kan derfor have svært ved at finde hjem.
Artiklen er opdateret klokken 11:42. Kirsten Kristensen er fundet i god behold af én af Nordjyllands Politis patrujler på Søndergade i Frederikshavn.
Nordjyllands Politi efterlyser mandag morgen en 77-årig kvinde ved navn Kirsten Kristensen.
Den ældre kvinde er forsvundet fra sin plejebolig på Ingeborgvej i Frederikshavn og er sidst set i sin bolig søndag aften.
Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Kirsten er ifølge Nordjyllands Politi dement og kan derfor have svært ved at finde hjem.
Hun beskrives som 170 centimeter høj, meget spinkel af bygning og med kort gråt hår.
Ifølge politiet er hun iført sort fleece trøje og grå bukser samt hvide kondisko med refleks og orange og blå striber.
Hvis man har set hende eller ser hende, bedes man ringe til politiet hurtigst muligt på 114.