Fortsæt til indhold

Mænd gemte hash og kopicigaretter

62-årig mand fra Syddjurs er sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.

Krimi
kijo

Østjyllands Politis specialpatrulje var onsdag aften på besøg på en adresse på Syddjursland, hvor betjentene havde mistanke om, at der blev opbevaret og solgt hash og kopicigaretter, oplyser politirapporten.

Da betjentene ankom til stedet traf de to mænd, der begge blev gjort bekendt med, hvorfor politiet var kommet på besøg.

Herefter ransagede betjentene huset og fandt en større mængde hash og adskillige pakker kopicigaretter. Den ene af de to tilstedeværende, en 62-årig mand, erkendte at begge dele tilhørte ham. Han blev derfor foreløbigt sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.