Fortsæt til indhold

Politiet undersøger: 29-årig mand stukket med kniv

Årsagen til markant politiopbud og afspærring af en adresse, samt parken i Mørke, skyldes knivstik.

Krimi

Østjyllands Politi fik onsdag kl. 8.58 en anmeldelse om, at en 29-årig mand var blevet stukket med kniv på en adresse i Mørke, fortæller politiet i politirapporten.

En bil og en adresse blev også undersøgt af politiet. Foto: Øxenholt Foto

Da betjentene kom frem, traf de den 29-årige, som havde nogle alvorlige skader, formentligt efter et knivstik, og han derfor blev kørt til skadestuen, hvor han blev behandlet.

Han er uden for livsfare og var i stand til at tale med politiet, men ønskede ikke at oplyse, hvordan skaderne var sket.

Onsdag formiddag blev parken i Mørke afspærret, mens politiet var talstærkt tilstede. Foto: Øxenholt Foto

Den videre efterforskning ledte politiet til flere steder i Mørke, som blev undersøgt for spor, ligesom der blev foretaget flere afhøringer. Østjyllands Politi efterforsker fortsat sagen for at klarlægge de nærmere omstændigheder.

Det forklarer onsdagens store aktivitet ved parken i Mørke, hvor politiet havde afspærret området med bånd og heftig aktivitet ved en parkeret bil på en vej tæt på. Her undersøgte politiet både bilen, området og en adresse.