Fortsæt til indhold

Bybus smadrer ind i lysmast i Aarhus

En bus er onsdag kørt galt på Silkeborgvej i Åbyhøj, hvilket har medført store skader på både en lystmast og selve bussen.

Krimi

En bybus har onsdag fået betydelige skader, efter den kort før klokken 11 kørte galt på Silkeborgvej i Åbyhøj, hvor den frontalt påkørte en lysmast.

Det oplyser Janni Lundager, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, til Lokalavisen Aarhus.

»Buschaufføren har forklaret til os, at han holdt for rødt, og da han fik grønt, kom der en bil fra siden, som enten havde sent gult eller rødt. Chaufføren forsøgte at undvige og kørte i den forbindelse ind i lygtepælen,« fortæller Janni Lundager.

Ifølge de første meldinger fra uheldsstedet er hverken chaufføren eller bussens passagerer kommet alvorligt til skade.