Køleskab brød i brand i lagerbygning i Sall
Søndag aften gik der ild i et køleskab i en lagerbygning.
ksa
Politi og brandvæsen rykkede søndag klokken 23.43 ud til en mindre brand i en lagerbygning på Sallvej i Sall.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, der var opstået i et køleskab. Ilden havde ikke nået at brede sig i større omfang, og ingen personer eller dyr kom umiddelbart noget til ved branden.