Containerbrand i Hørning
Sydøstjyllands Politi efterforsker brand som påsat.
ksa
Søndag aften klokken 21.50 opstod der brand i en container på Vestervej i Hørning.
Det oplyser politikommissær Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi.
»Umiddelbart virker det som noget, der kunne være påsat, så det undersøger vi nærmere for at klarlægge en årsag. Det er sjældent at en brand i en container går i gang af sig selv,« siger han til Uge-Bladet Skanderborg.