77-årig mand påkørte helleanlæg
ksa
Torsdag klokken 17.40 skete der et færdselsuheld på Vroldvej i Skanderborg, hvor en 77-årig mand fra Skanderborg påkørte et helleanlæg.
Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi til Uge-Bladet Skanderborg.
»Manden kom kørende i personbil i nordøstlig retning på Vroldvej, og dér påkørte han et helleanlæg umiddelbart ud for Vroldvej 63. Der er sket ringe materiel skade på køretøjet og heller ikke den store skade på helleanlægget og ingen personskade,« siger Stig Simonsen.