Fortsæt til indhold

Ubuden gæst stjal smykker, computer og penge

En ulåst bagdør var for stor en fristelse for en indbrudstyv, der kom afsted med tyvekoster fra en lejlighed i Vestergade i Skanderborg.

Krimi

En skanderborgenser fik sig en ubehagelig forskrækkelse tirsdag eftermiddag, da vedkommende kom hjem til sin lejlighed i Vestergade, hvor et indbrud var blevet begået.

Det fortæller vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Stig Simonsen, onsdag morgen.

Indbruddet skete i tidsrummet klokken 15 til 18, hvor den ubudne gæst trængte ind via en ulåst bagdør.

Smykker, en computer og nogle eurosedler blev stjålet.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.