To biler i uheld på motorvej
To biler kørte torsdag eftermiddag sammen på Østjyske Motorvej ved Skanderborg.
jwh
Politiet måtte torsdag eftermiddag tilkaldes til Østjyske Motorvej ved Skanderborg, hvor to biler i nordgående retning var involveret i et uheld.
Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Uheldet blev anmeldt klokken 17.43, og skete i nordgående retning. Her kørte en 76-årig mand fra Assens i anden vognbane, da en 50-årig mandlig bilist fra Egå kørte ud i samme vognbane. Det var den 76-årige dog ikke opmærksom på og påkørte i den forbindelse den 50-åriges bil.
»Der var ikke behov for ambulance,« fortæller Stig Simonsen med henvisning til, at der ikke skete alvorlig personskade ved uheldet.