Standset af politiet i nat i Hadsten: 22-årig overlod sin bil til 18-årig uden kørekort
jr
To unge mænd får en hilsen fra politiet, efter en patrulje natten til torsdag klokken 02.20 standsede en bil på Vesselbjergvej i Hadsten.
Føreren af bilen var en 18-årig mand, der ikke havde noget kørekort, så han blev sigtet for kørsel uden førerret.
Bilens ejer er en 22-årig mand, der er blevet sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.