Indbrud i fitnesscenter: Tyv stjal træningsudstyr
En eller flere personer gjorde sig i weekenden til tyv, da GoForm fitness i Skovby fik besøg af ubudne gæster.
GoForm fitnesscenter i Skovby havde i weekenden besøg af ubudne gæster.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der modtog anmeldelsen søndag formiddag.
I løbet af natten til søndag trængte en eller flere personer ind i det lokale fitnesscenter på Marktoften i Skovby.
»Man var kommet ind gennem skydedøren, og så havde man været rundt i fitnesscentret, hvor der var taget noget træningsudstyr,« siger politikommissær Mads Højen fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet har endnu ikke noget overblik over, hvor meget træningsudstyr, der er stjålet.