Stjal historiske våben fra museum og skød vildsvin: Fire unge fængslet for flere forbrydelser
I alt fire unge - to mænd og to kvinder i alderen 16-21 år - er blevet varetægtsfængslet for en række forhold - blandt andet at bryde ind på museum og stjæle våben, ammunition og uniformer, der menes at være fra Anden Verdenskrig.
En gruppe unge venner fra Silkeborg-området sidder allesammen varetægtsfængslet for en lang række forhold som tyveri, brandstiftelse, indbrud og våbenbesiddelse.
Onsdag stødte den fjerde i rækken af varetægtsfængslede venner, en 16-årig pige, så til, da Retten i Viborg varetægtsfængslede hende, sigtet for indbrud og våbenbesiddelse.
To mænd på 20 og 21 år, der allerede er varetægtsfængslet for i alt 16 kriminelle forhold, og med onsdagens varetægtsfængsling er to 16-årige piger også blevet fængslet.
Det skriver TV Midt-Vest.
Stjal historiske våben
Pigerne er sigtet for to af de i alt 16 forhold: våbenbesiddelse og indbrud på baggrund af et indbrud hos Silkeborg Bunkermuseum, som de fire, der alle er fra Silkeborg-egnen, er sigtet for.
I en administrationsbygning tilhørende museet brød de fire i følge politiet ind natten mellem 6. og 7. februar og stjal angiveligt fire historiske våben, hvor af de to stadig virker, mens de også er sigtet for at have taget ammunition og uniformer, der sandsynligvis stammer fra Anden Verdenskrig.
Våbnene er herefter blevet affyret i Frijsenborgskovene, hvor der er fundet et dødt vildsvin.
De fire er varetægtsfængslet frem til 10. marts, og anklagemyndigheden vil ikke afvise, at der kan komme flere anholdte i sagen, skriver TV Midt-Vest.