Fortsæt til indhold

Taget med »blandet mængde stoffer«: Fire personer fængslet for videresalg

To af personerne erklærer sig delvist skyldige.

Krimi

Fire personer blev tirsdag formiddag anholdt i Horsens, da de var i besiddelse af en række ulovlige stoffer.

Onsdag blev de fire personer fremstillet i grundlovsforhør, og her blev de varetægtsfængslet i fire uger. Det oplyser Ole Møller Jespersen, der er forsvarer for to af de fire personer.

I lejligheden fandt politiet en »blandet mængde« stoffer, fortæller han. Den bestod bl.a. af kokain, hash, svampe og nogle piller. Personerne er sigtet for at være i besiddelse af stofferne med henblik på videresalg.

Ole Møller Jespersens to klienter, en mand og en kvinde, erkender sig delvist skyldige i sagen.

»De erkender sig skyldige i besiddelse, men de nægter sig skyldige i handel,« forklarer han.

Ifølge ham tilhører hans to klienter ikke ikke et kriminelt miljø.

»De har ikke en historik i dette system,« siger han.

Fremstillingen af de fire personer i grundlovsforhør foregik bag lukkede døre, og derfor kan Ole Møller Jespersen ikke oplyse yderligere.

Denne artikel er produceret i samarbejde med JP Horsens.