Har du set denne mand: Politiet leder efter 60-årige Jørgen
Beder offentligheden om hjælp til at finde 60-årig.
Midt- og Vestjyllands Politi leder efter den 60-årige Jørgen Verner Rasmussen, som forlod sin bopæl i Klovborg i Brande Kommune tirsdag og kørte i bil til Skanderborg og siden er forsvundet.
Politiet oplyser på Twitter, at bilen er fundet. De pårørende er bekymrede for ham, og det frygtes, at manden ikke kan tage vare på sig selv.
Midt- og Vestjyllands Politi beder folk ringe på 114, hvis man har set Jørgen Verner Rasmussen efter 13.30 tirsdag.