Fortsæt til indhold

Harmonikasammenstød i eftermiddagstrafikken: Tre personer kørt til tjek på sygehuset

Krimi

Flere ambulancer blev sendt til et uheld på Randersvej ved Stilling mandag eftermiddag.

Omkring klokken 15.30 stødte tre biler sammen.

En 37-årig kvinde fra Odder overså ifølge Sydøstjyllands Politi, at bilen foran bremsede på grund af kø.

Det resulterede i, at kvinden kørte op bag i den forankørende bil, som blev ført af en 19-årig kvinde fra Aarhus-området.

Den bil kørte op bag i bilen foran ført af en 33-årig kvinde fra Skanderborg.

»Tre personer blev kørt til tjek på sygehuset i Horsens, men de skulle angiveligt ikke være kommet noget alvorligt til,« siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.