Træls opdagelse: Bilejer kom ud til knust rude
Klokken 03.40 natten til tirsdag blev en rude i en bil knust, mens den holdt parkeret på Niels Ebbesens Vej i Skanderborg.
En bilejer fik sig natten til tirsdag en træls overraskelse.
Den ene siderude i bilen, som holdt på Niels Ebbesens Vej i Skanderborg, var knust.
»Der var også blevet rodet i handskerummet og midterkonsollen, men der var umiddelbart ikke stjålet noget,« siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Det skete omkring klokken 03.40.