Fortsæt til indhold

Ældre kvinde forsvundet: Nu er hun fundet i god behold

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi efterlyste søndag en 67-årig kvinde, der sent om aftenen blev fundet i god behold.

Krimi
sbl

Opdateret 28. marts kl. 8.50: Kvinden, der blev efterlyst søndag, ér blevet fundet i god behold. Derfor har Lokalavisen fjernet billede og signalement.

Søndag eftermiddag søgte politiet efter en 67-årig kvinde, der har været forsvundet siden morgenstunden.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Sent søndag aften fandt politiet så frem til hende - hun var i god behold. Ifølge TV 2 Øst var en borger stødt ind i den efterlyste kvinde på gaden.

»Hun havde været ude at gå en tur, og så blev hun fundet af en borger,« siger Michael Skræddergaard, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV 2 Øst.

Ifølge politiet kunne kvinden ikke selv finde hjem, og derfor fik hun hjælp af den pågældende person, der kontaktede politiet.