Kvinde væltede på cyklen og blev kørt på skadestuen
Mandag eftermiddag væltede en kvinde på cyklen, da hun skulle svinge til venstre.
Mandag klokken 17.13 kom en 66-årig kvinde fra Skanderborg galt af sted, da hun cyklede på Poul La Cours Vej i Skanderborg.
Da hun skulle svinge til venstre, satte hun venstre fod ned og væltede så rundt.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Kvinden blev kørt på sygehuset.