84-årig kørt på hospitalet efter brand: Ville redde sin bil fra flammerne
En 84-årig mand blev tirsdag eftermiddag kørt på hospitalet efter en brand i en ejendom i Strandby nær Farsø.
Sent ud på eftermiddagen tirsdag rykkede Nordjyllands Beredskab ud til en brand i Strandby nær Farsø.
Her var der udbrudt brand i en garage og et udhus.
Det skriver Nordjyske.
Blandt de første på stedet var indsatsleder Klavs Bojsen fra Nordjyllands Beredskab:
»Det var rimelig overtændt, da vi ankom til stedet. Selve konstruktionen står stadigvæk, men det er meget brandskadet,« siger indsatslederen til Nordjyske.
Ifølge mediet blev en 84-årig mand – beboeren på ejendommen – i forbindelse med branden kørt på hospitalet med slemme forbrændinger.
Manden skulle angiveligt have trodset flammerne for at redde sin bil, der stod parkeret i garagen.
Nordjyllands Beredskab fik efter en målrettet indsats slukket branden og begrænset den til selve garagen.
Årsagen til branden er endnu uvis.
Det har i skrivende stund ikke været muligt for Lokalavisen at få en kommentar fra Nordjyllands Politi …