Bil smadrede gennem hegn til børnehave
Politi søger vidner efter, at en bil påkørte hegn i børnehave.
Der var gudskelov ingen børn i børnehaven, da det skete.
En bil kørte mandag aften af uvisse årsager ind i et hegn til børnehaven Væksthuset på Jettesvej i Gellerup.
Billeder fra stedet viser, at en del af hegnet væltede ved påkørslen.
Da betjente fra Østjyllands Politi ankom til stedet, var føreren af bilen forsvundet, oplyser pressemedarbejder hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til Lokalavisen Aarhus.
»Vi er ved at prøve at finde ud, hvad der er sket, og hvem der har ført bilen. Vi har sikret spor på stedet,« siger han.
Søger vidner
Østjyllands Politi vil ifølge meget gerne i kontakt med vidner, der kan have oplysninger, som kan hjælpe politiet i sagen.
Politiet modtog anmeldelsen om påkørslen kort før klokken 20.30 mandag aften.
Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.