Bil smadrede gennem hegn til børnehave
Politi søger vidner efter, at en bil kørte ind i børnehavehegn.
Der var gudskelov ingen børn i børnehaven, da det skete.
En bil kørte mandag aften af uvisse årsager ind i et hegn til en børnehave på Trille Lucassens Gade i Gellerup.
Billeder fra stedet viser, at en del af hegnet væltede ved påkørslen.
Da betjente fra Østjyllands Politi ankom til stedet, var hvem end der førte bilen forsvundet.
Søger vidner
Politiet kan endnu ikke oplyse meget om sagen andet end, at et vidne har set en bil brage gennem hegnet.
Politiet vil ifølge stiften.dk meget gerne i kontakt med vidner, der kan have oplysninger, som kan hjælpe politiet.
Politiet modtog anmeldelsen om uheldet klokken 20.23.
Det har mandag morgen endnu ikke været muligt for Lokalavisen Aarhus at komme i kontakt med Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.