Fortsæt til indhold

Dødsbrand: Kvinde omkommet ved brand i lejlighed

En kvinde sidst i 60'erne mistede lørdag livet, da der udbrød brand i en lejlighed i Valby.

Krimi
sbl

Politi og brandvæsen var lørdag aften rykket ud til Urtehaven i Valby, hvor en brand var opstået i en lejlighed.

Her blev en person hevet ud af lejligheden og overgivet til ambulancetjenesten og lægerne, men er efterfølgende afgået ved døden.

Det skriver Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

Personen, der mistede livet ved branden, er en kvinde sidst i 60’erne, oplyser politiet. Kvindens pårørende er underrettet.

Politiet er fortsat i gang med at undersøge, hvordan lejlighedsbranden er opstået, lyder meldingen.

Den afdøde er en kvinde sidst i 60'erne, hvis pårørende er underrettet. Politiet forsøger fortsat at klarlægge brandårsagen. Foto: Presse-fotos.dk.