Fortsæt til indhold

Fem knallertkørere fanget på ulovlige knallerter

Knallertkontrol omkring Ulstrup gav i alt 10 sager.

Krimi

Østjyllands Politis færdselsafdeling har særligt fokus på ulovlige knallerter, der skaber stor utryghed blandt borgerne.

I den forbindelse gennemførte færdselsafdelingen mandag 25. april et par knallertindsatser i politikredsen. Den ene fandt sted mandag eftermiddag i Ulstrup-området, nærmere bestemt i Vellev, Sønder Vinge og Ulstrup by, oplyser politiet til Lokalavisen.

Her blev der registreret fem sager med knallerter, der var blevet ”konstruktivt ændret” til at kunne køre mere end 43 kilometer i timen.

Derudover blev der optaget yderligere fem sager, der hver især drejede sig om:

  • Manglende styrthjelm
  • Befordring af passager på knallert
  • En der lod sig befordre og dette uden hjelm
  • Manglende forsikring
  • Manglende registrering

Østjyllands Politi oplyser, at der i den kommende tid blive gennemført flere målrettede knallertindsatser forskellige steder i politikredsen.