Fortsæt til indhold

Voldeligt røveri på åben gade: Tre mænd omringede cyklist midt om natten

23-årig mand mistede sin telefon under røveri på Viborgvej.

Krimi
ddp

Natten til fredag kl. 03.27 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 23-årig mand, der oplyste, at han var blevet udsat for røveri, da han cyklede hjem fra en bytur i Aarhus.

Den 23-årige mand har forklarede til politiet, at han cyklede på Viborgvej i retning mod krydset Frydenlunds Allé, da tre mænd pludselig gik ud foran ham og omringede ham.

Ifølge den 23-årige sagde den ene af mændene »giv mig alt«, hvorefter den 23-årige mand rakte sin telefon frem. Manden hev telefonen ud af hånden på den 23-årige og slog ham i ansigtet.

De tre mænd forsvandt herefter fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand
  • Ikke etnisk dansk af udseende
  • 15-20 år gammel
  • 175 cm høj
  • Mørk i huden
  • Talte arabisk
  • Var iført en grå hættetrøje med hætten trukket op over hovedet

De to andre personer, der også befandt sig på stedet, kunne den 23-årige mand ikke beskrive nærmere.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set røveriet eller de tre personer kort før kl. 03.30 natten til fredag.