Fortsæt til indhold

Gruppe hang ud ved discountbutik: Gik derfra med flere narkosigtelser

Det blev til to sigtelser for narkobesiddelse, da betjentene kom i kontakt med de to mænd i 20'erne, der stod på parkeringspladsen ved Coop 365 discount-butik ved Kappelvænget.

Krimi
mw

Torsdag aften klokken 20.45 kørte en patrulje forbi en Coop 365-discountbutik ved Kappelvænget i Aarhus V, hvor de fik øje på en gruppe unge mænd, der hang ud på parkeringspladsen. Som betjentene drejede ind på parkeringspladsen, stak to af dem af.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En af betjentene steg ud af politibilen og fulgte efter dem til fods. Dog blev jagten kort, at en af mændene, en 22-årige, selv valgte at stoppe op og gå tilbage mod betjenten. Han forklarede, at han var stukket af, da han var i besiddelse af flere joints.

Betjentene fandt tre joints på ham, og han blev sigtet for narkobesiddelse.

Den anden mand på 23 år blev fundet i besiddelse af seks joints og seks tramadolpiller, der blev beslaglagt. Han blev også sigtet for narkobesiddelse.