Fortsæt til indhold

16-årig dreng er død i tragisk ulykke

En 16-årig dreng er fredag aften afgået ved døden - efter han blev ramt af en bil i Greve. De pårørende er underrettet.

Krimi
am

Det var ude foran Produktionsskolen ved Grevevej, at en 16-årig dreng fredag aften mistede livet. Vidner på stedet har forklaret, at den 16-årige dreng løb ud på vejen, hvorefter han blev ramt af en bil.

Det er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Olesen, der ifølge Sjællandske oplyser det til Ritzau.

En bilinspektør er siden blevet tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Den 16-åriges pårørende er underrettet.